Karen Brinck Logo

 

 

Velkommen til Karens blog

Skulpturworkshop på Hundested Havn d. 3. og 4. juli 2021
WORKSHOP / Lørdag - 3 Juli 2021 10:00
Karen Brinck i Galleri Liisberg
  • Mulighed for udforske dit talent for form og materialesammensætning.
  • Du bliver vejledt af Karen som er udøvende kunstner og uddannet kunsthåndværker.
  • Kunstnerisk frirum i et inspirerende miljø med det rette værktøj til fri afbenyttelse.
  • Du tidligere din egen skulptur i fiberbeton, direkte på en sten
  • Prisen for et kursus på 12 timer med maks. 6 elever, kaffe, te og rundstykker er 2400 kr.
  • Dag 1 kl. 10 til 17 og dag 2 kl.10 til 15.
  • Materialer til en lille skulptur som er en bunden opgave, samt 1 skulptur på max 50 cm er inklusiv i kursusprisen.
  • Kurset foregår i Galleri Liisberg Nordre Beddingsvej 31, 3390 Hundested
  • Du får mere fyldestgørende materiale når du har tilmeldt dig.
  • Bliv inspireret på  www.galleriliisberg.dk  og   www.karenbrinck.dk  
  • Tilmelding til  karen.b.clausen@gmail.com   

    
    
ELEV-VÆRKER
WORKSHOP / Lørdag - 10 Juni 2017 16:13
Kun fantasien sætter grænser. Forkæl dig selv med tid til fordybelse i skulpturens verden. Her ser du eksempler på værker skabt på to dage, af elever der for første gang arbejder med fiberbeton.  Du starter med en bunden opgave af en lille skulptur som bliver helt færdig inden workshoppen slutter. Her lærer du at arbejde med materialet og at forme en figur der er i balance. Herefter arbejder du med en fri opgave og du opnår det bedste resultat ved at skabe en figur der ikke er mere end ca. 50 cm. høj.  Du får grundig gennemgang af forskellige patineringsteknikker, som afprøves på den lille figur.

           

              

   
 
Skulptur- workshop i granit og fiberbeton
WORKSHOP / Mandag - 20 Februar 2017 16:57
På workshoppen starter du med en bunden opgave af en lille skulptur, som du arbejder på begge dage, den bliver malet og patineret inden workshoppen slutter. Her lærer du at arbejde med materialet og at forme en figur der er i balance. Samtidig, arbejder du med en fri opgave og du opnår helt klart, det bedste resultat ved at skabe en figur der ikke er mere end ca. 50 cm. høj.  Du får grundig gennemgang undervejs af hele processen og de forskellige patineringsteknikker, som afprøves på den lille figur.
 

          
       
Har du lyst til at lære en ny spændende teknik?
WORKSHOP / Søndag - 19 Februar 2017 18:03
   

At arbejde i natursten, fiberbeton og paverpol er en fantastisk spændende proces. Workshoppen er både for begyndere og øvede. 
Alle arbejder på hver deres niveau og bliver vejledt individuelt af Karen som er professionel kunstner og uddannet kunsthåndværker.

Har du aldrig arbejdet med ler, gibs, fiberbeton eller andet formbart materiale, opnår du det bedste resultat ved at starte med en enkel og simpel form. At forme en ballerina eller en linedanser er måske for stort et begynderprojekt.

En tur rundt på matriklen på Hellehuse 4 i min smukke skovhave giver fred i sindet og masser af inspiration. Jeg har et udvalg af sten og granit med "forborede" huller til din skulptur.

Alt kan ske i dette univers og du bliver guided hele vejen.



Glæd dig til en spændende workshop. 



 
Skulptur til haven
WORKSHOP / Søndag - 19 Februar 2017 10:47
          

Skulpturer lavet i fiberbeton er vejrbestandige og kan stå ude i al slags vejr.
De høje figurer skal formes op omkring 5 mm.tinderstål eller hegnstråd.
Fiberbetonen lægges på i flere lag og skal være "semi" tør inden man påfører et nyt lag.
Når figuren er hel tør efterbehandles den med to lag tagmaling og kan patineres på mange forskellige måder. 
De viste figurer er 90 cm. høje og vejer ca. 20 kg.

 
Top